Viborg Oasekirke er en lille menighed i det centrale Jylland med et modigt og omsorgsfuldt fællesskab.
Menigheden
Vi er en evangelisk luthersk frimenighed, som holder til i hjertet af Viborg by. Her kommer både folk fra by og opland.
Vi holder gudstjenester hver anden søndag, og fylder hverdagen med andre gode aktiviteter – blandt andet smågrupper, Alpha, socialt arbejde og klubber for både børn og juniorer. Vi er optaget af det gode fællesskab med Jesus i centrum og at bringe lyset fra ham ind i vores by.
Kirken har 65 medlemmer, hvoraf de 22 er børn. Til gudstjenesterne er der typisk 50-60 deltagere i alle aldre.
Historie
Viborg Oasekirkes historie går tilbage til 2008, hvor en gruppe mennesker stiftede ”VIVA”, som bar visionen om en luthersk karismatisk kirke i Viborg. Man begyndte med møder hjemme i stuerne, og sidenhen er fællesskabet vokset og har taget form til en nu etableret frimenighed i Viborg midtby.
Du er velkommen til at besøge os. Find de nødvendige oplysninger på vores hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig vores månedlige nyhedsmail, hvis du vil følge med i, hvad der sker.