LOGISTIKMEDARBEJDER
Planlægningen frem mod SommerOase 2022 på Bygholm Landbrugsskole 16. – 23. juli er godt i gang. Mange har allerede sikret sig en plads på Bygholms græsmarker, og vi forventer, at der bliver fyldt til sidste plads igen i år.
Der er mange opgaver, der skal løses frem mod SommerOase, og derfor står SommerOase teamet og mangler en logistikmedarbejder, der kan arbejde selvstændigt og fokuseret i tæt samarbejde med projektleder og frivillige.
Dine arbejdsopgaver bliver mangeartede, lige fra infrastruktur på festivalpladsen til leverandørsamarbejde omkring udstyr, materiel og indkøb.
Kan du genkende dig selv i nogle af nedenstående bulletpoints, vil vi opfordre dig til at søge stillingen som logistikmedarbejder:
- Koordinering af arbejdsopgaver
- Ikke bange for at tage fat og give et nap med, når tingene går stærkt
- Fleksibel og kan arbejde i en organisation, hvor arbejdsintensiteten stiger frem mod afvikling af SommerOase
- Er dit netværk i DanskOase og BUOs bagland, eller har du tidligere deltaget i SommerOase og WorkCamp er det et plus
Vi tilbyder:
- Nogle travle, lærerige, sjove, krævende og givende måneder med udfordrende arbejdsopgaver
- En kreativ arbejdsplads med stærke værdier, højt til loftet, humoristisk omgangstone med let til grin og plads til udfoldelse
- Sparring med dygtige kollegaer med meget forskellige kompetenceområder
Arbejdsstedet er som udgangspunkt på kontoret i Odder.
Ansættelsesvilkår: Løn efter DanskOases lønpolitik.
Stillingen er fuldtids og tidsbegrænset til 31. juli 2022.
Tiltrædelse snarest muligt.
Har du spørgsmål kan du kontakte konferencechef Steen Blay Steiner tlf. 60700861
Send din ansøgning og CV til steen@danskoase.dk – vi indkalder løbende til samtale.