Søg

Byens Valgmenighed søger ny sekretariatsleder

Billedet viser en større sammenkomst i en kirkesal med højt til loftet, store buede vinduer og klassiske lysekroner. Rummet er fyldt med mennesker, der sidder ved lange, hvide borde og spiser sammen. I baggrunden ses en forhøjet scene med et stort, oplyst kors på væggen, samt en projektor, der viser en præsentation. Stemningen virker social og afslappet, med gæsterne i samtale og fællesskab.

Hjælp dem med at finde den rette sekretariatsleder til Byens Valgmenighed.

Vi gør opmærksom på at dette er en kop af Byens Valgmenigheds stillingsopslag – opstår der spørgsmål, skal du tage kontakt til dem. Du kan læse deres originale stillingsopslag her: Stillingsopslag til jobbet som sekretariatsleder i Byens Valgmenighed.


Byens Valgmenighed vokser, og de leder efter en person, der kan lede deres frivillige, få dagligdagen til at køre og udvikle organisationen. Finder du glæde ved at sætte ideer på skinner og få ting til at ske? Så er der her en unik mulighed for at blive en del af et lille team med erfarne folk.

De søger en sekretariatsleder, der kan holde mange bolde i luften og arbejde struktureret. En person, der finder det naturligt at tage ansvar for kirkens drift, hjælpe initiativer på vej og som kan uddelegere.

Om Byens Valgmenighed

Byens Valgmenighed er en kirke med 150 voksne medlemmer og 70 børn. De har de seneste år oplevet en støt vækst, og det er tid til at få nye kræfter på staben, som kan hjælpe dem med at gøre en endnu større forskel i København. Menigheden består af en god blanding af børnefamilier, studerende, voksne singler og nogle få seniorer. De er en del af Dansk Oase og den danske folkekirke. Staben udgøres i dag af to præster, en børne- og familiemedarbejder og én frivillig stab.

Om stillingen

Sekretariatslederen har en central rolle i den daglige ledelse af menighed og stab. Rollen indebærer at være iværksætteren, som sætter skub i menighedens strategiske initiativer og anker for menighedens økonomi og administration.

Ansvarsområder

Sekretariatslederen vil få ansvar for følgende områder, der er centrale for, at københavneres liv kan forvandles af Gud gennem menigheden:

  • Ledelse af frivillige og koordinering af frivilligteams
  • Daglig drift af økonomi og administration, herunder:
    • Kontering og budgetopfølgning
    • Betjening af medlemsdatabasen Collect
  • Menighedsrådsbetjening
  • Ansvarlig for kommunikation og hjemmeside
  • Planlægning og afholdelse af arrangementer og events i løbet af året

Det er forventeligt, at nogle af opgaverne skal løses i samarbejde med øvrig stab og frivillige fra menigheden, mens andre opgaver skal varetages selvstændigt. Der er ansvar forbundet med stillingen, og det forventes, at den rette person er motiveret af at drive ting fremad.

Om dig

De leder efter en person, som:

  • Længes efter at se menneskers liv forvandlet af Gud
  • Kan identificere sig med deres karismatiske rødder og fornyelses-DNA
  • Har stærke strategiske og organisatoriske kompetencer
  • Har sans for daglig drift og administration

Byens Valgmenighed tilbyder

En arbejdsplads med gode kollegaer, en fantastisk menighed og stor fleksibilitet. Man vil møde mange spændende mennesker, og arbejdet vil gøre en direkte forskel i menighedens hverdag. Der er mulighed for at sætte sit præg på menigheden og være med til at forme, hvor de er på vej hen.

Stillingen er i udgangspunktet på 20-30 timer, afhængig af endelig opgaveportefølje. Løn efter kvalifikationer, vær dog opmærksom på, at BVM ikke er lønførende indenfor kirkeligt arbejde. Opstart hurtigst muligt eller efter aftale.

Ansøgningsfrist 31. maj 2025. Samtaler forventes at blive afviklet i juni.

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om stillingen, kan du kontakte:
Formand, Anika Follmann Kammadanam, af@byensvalgmenighed.dk / 22132990
Næstformand, Tobias Lilleøre Hougaard, tlh@byensvalgmenighed.dk / 42918676
Valgmenighedspræst, Christian Callesen, christian@byensvalgmenighed.dk / 26242900

Annoncer