Søg
Close this search box.
Søg

Odder Frimenighed ansætter ny præst

Fra august 2024 har Odder Frimenighed ansat Anne Mie Skak Johanson som ledende præst.

“Det er en stor glæde, at vi kan ansætte Anne Mie i Odder Frimenighed. Vi er glade for, at hun vender hjem til os og vil være en del af vores kirke her i byen. Vi får en meget erfaren præst, som styrker vores menighed for fremtiden.” siger formand for menighedsrådet, Thomas Tang.

Anne Mie Skak Johanson er en meget engageret og erfaren leder og præst, som brænder for mødet med mennesker, der spørger efter kirke og tro. Tidligere har hun været ansat som præst i bl.a. Horsens Valgmenighed og sognepræst i Tyrstrup – Hjerndrup pastorat, og desuden været i forskellige kirkelige organisationer, herunder som landssekretær for Danske Kirkedage samt generelsekretær i DanskOase. Hun besidder desuden flere kirkelige bestyrelsesposter, bl.a. som formand for Mission Afrika.

Anne Mie bor i Odder, og har tidligere været ansat i Odder Frimenighed fra 2002-2012. Derudover har hun de seneste 8 måneder været ansat som vikarierende præst i Odder Frimenighed, efter menigheden stod uden præst i en periode.

Anne Mie siger selv om ansættelsen:

“Jeg glæder mig meget til at være præst i Odder Frimenighed. Det er en kirke med så mange passionerede og fantastiske mennesker som allerede har gang i spændende ting. Jeg har tidligere været præst i kirken, men vender nu tilbage til en kirke som er blevet større og har flere aktiviteter. Det glæder jeg mig til at være en del af.”

Annoncer