Skrevet af Christie Roer Askholm, daglig leder i Aalborg Valgmenighed
I Aalborg Valgmenighed vil vi hellere drikke dybt af Ånden end have travlt
Til efteråret bliver vi 20 år gamle. Det føler vi os ikke helt, for vi er jo stadig bare en flok ildsjæle i lejede lokaler, der kan lide at være sammen med hinanden og tale om Gud, så vi kan forholde os til ham.
Det er vores gudstjenester, hver søndag (med mindre det er sommerferie..), der er pulsslaget i menigheden. Det er her, folk tager køreturen fra Nordjyllands kroge for at lovsynge sammen, give vores børn vinduer til troen og modtage Jesus selv i brød og vin.
Men 20 år er jo også en alder, og derfor har det i år været tid til at stoppe op og spørge hinanden, om vi gør det, vi er kaldet til? Lever vi et liv i den frihed, som Gud har givet os? Eller går der travl maskine i den?
Derfor arbejder vi med at leve i åndelig frihed, fordi vi mærker et behov for at refokusere, hvordan vi bruger vores kræfter. At lytte til Gud, og turde være tilpasningsklar, til at finde kræfter når Gud kalder på et bestemt behov. Det er svært. Ikke dét at lytte, men i praksis at flytte sig, så det passer med det Gud peger på. Ikke bare som det opleves fra kirkekontoret, men for os alle, når vi lytter.
Refokusering ift. kirkens kald
“Den største tjeneste en kristen kan gøre verden, er at drikke dybt af Ånden. Det er med denne drik som det er med al kærlighed; Man drikker aldrig tørsten væk. Hver gang vi nipper af Åndens kilde vækkes vores tørst efter mere. Hvert kys fra Guds mund, vækker længsel efter Guds ord. At blive fyldt af Helligånden er en tilstand af stadig vækst.”
Citat af Peter Halldorf fra bogen “Drik dybt af ånden”.
Ovenstående er AAVMs underliggende strategi for 2024. Det er sådan vi flytter os rigtigt, dynamisk som kirke, fordi vi hører hvad Gud vil os, og har lyst til at vandre sammen med hinanden i det, og have vores næste med på den rejse og det er derfor vi spørger os selv hvilke kræfter vi kan få frigivet i stedet for hvilke vi kan fastholde.
Vi er i dag 230 medlemmer, 142 voksne og 88 børn. 24 teams, mange medlemmer er på flere teams, og i snit har vi 25 frivillige på hver almindelig gudstjeneste.
Vi har i mange år sagt, at vi vil lade det stå, som kan stå og det falde, der ikke kan stå. Dvs. hvis der ikke længere er energi i et område eller et team, vil vi hellere undvære det. Det er nemmere, når man er få, men jo flere man bliver, desto sværere er det at videregive et kald til noget, som er startet et andet sted. Vores menighed har heldigvis masser af arme og ben, vi vil bare insistere på at bruge dem fornuftigt, og lade hver mand forvalte den del af legemet, som han kan være. Vi vil turde at lægge om, og kalde på mindre og skabe rum for, at Gud kan kalde på mere.
Vores superkraft: Nåde og frihed der mærkes
Vi vil gerne sætte hinanden i frihed og sådan opleves det heldigvis også som oftest. Der springer folk til, når der er noget der ikke er styr på og det der kunne misforstås bliver fortolket bedst muligt. Og det er selvfølgelig den ånd, der gør det muligt at gå sådan en proces igennem.
Foreløbigt resultat:
Det lykkes efterhånden at få ledere til at tage en puster, og nogle teams begynder at overveje, hvor mange de egentlig behøver at være. En stor styrke ved at være en valgmenighed er netop, når vi ved vi har brug for hinanden. Vi kan ikke ansætte 5 professionelle som kan styre og trække det hele rundt. Vi skal og vil være kreative, vi skal prøve noget af, vi skal lære hinanden ting, vi skal få hinanden til at blomstre – ud fra det Gud kalder os til at hjælpe med. Lige nu er det en SonarMusic-klub, der er på vej og et terapeutnetværk på tværs af byens kirker, der tager imod dem, nogle af byens læger ikke har mulighed for at hjælpe.
Men allerførst, skal vi drikke dybt af ånden og spørge Gud, hvordan vi kan bruges til bedst mulig gavn for det, han allerede har gang i. I os, og omkring os.
Lyt med
Hvis du gerne vil høre, hvordan en prædiken lyder når man arbejder med det her, så skal du give vores seneste prædikenserie et lyt: “Like nobodys watching – En prædikenserie om frihed i ånden”, hvor vi er dykket ned i 4 aktuelle udfordringer, hvor vi var nødt til at dykke ned i den der frihed igen.
- Frihed (Pelle Kviesgaard)
- Kald (Jakob Willms Nielsen)
- Penge (Pelle)
- Tid (Jesper Fodgaard)
- Taknemmelighed (Pelle)
Vi sluttede af med at interviewe 3 medlemmer om, hvordan det her så ud hjemme hos dem, men den prædiken var for dem, der var til stede den dag.
Find den, der hvor du lytter til podcasts: “gudstjenester fra Aalborg Valgmenighed.”
Vil du vide mere? Besøg Aalborg Valgmenigheds hjemmeside her
