Søg

MenighedsOase

MenighedsOase supplerer vores konferencer, LederOase og SommerOase. Det er en netværksdag hvor lokale menigheder og fællesskaber kan deltage med et team og sammen blive inspireret og lære nyt. Dagen bliver en blanding af inputs og procestid, hvor hvert team kan drøfte og omsætte læring til konkrete idéer og forandringer, som man kan bruge hjemme i den lokale sammenhæng.

MenighedsOase 2026

Tema: Hvordan være kirke i en stille vækkelse?

Det vi skal samles om

På MenighedsOase 2026 sætter vi fokus på at være “kirke i en stille vækkelse”. Mange af os kan se, at åbenhed for tro, åndelige spørgsmål og kristendommen fylder langt mere i det offentlige rum, end blot for få år siden. Muligvis kan man tale om at en stille vækkelse er på vej. I år udkommer der to rapporter, der giver os mere viden om hvorvidt den forandring kan dokumenteres.

Vi vil på netværksdagen særligt arbejde med disse spørgsmål:

  • Hvad viser de nye undersøgelser og hvilke perspektiver giver dette?
  • Hvilke forandringer er der brug for i vores måde at være kirke på, for at Gud kan bruge os i den stille vækkelse?
  • Hvordan ser trosformidling og discipelskab ud for nye – ikke mindst unge – der møder kirken?

20251101_114403695_iOS

En del af formålet med dagen er, at menighedsnetværket får et bedre kendskab til hinanden og lærer af hinandens erfaringer med at være lokal kirke – midt i samfundet.

Mange har allerede funder nogle svar på ovennævnte spørgsmål og gjort erfaringer, som kan være til hjælp og inspiration for andre menigheder.

MEDVIRKENDE

Dagen vil byde på inputs fra personer, der med udgangspunkt i deres viden og praksis kan inspirere og udfordre os i arbejdet med dagens tema:

Thomas Willer

Thomas er sociolog og PhD, han har især forsket i unge og tro i en senmoderne kultur. Han er desuden videnskonsulent i YFC og præst i Aalborg Vineyard.
Han er gift med Inge og sammen har de to piger. Sidst, men ikke mindst: Han er fodboldetræner i Aalborg Freja.

Flere navne er på vej…

PRAKTISK INFORMATION OG TILMELDING

Hvem kan deltage

Hver menighed kan deltage med et team af max. 10 personer. Alt efter menighedsordning og profil kan det være menighedsrådsmedlemmer, ansatte og frivillige medarbejdere. Det afgør menigheden selv.

Hvem kan deltage

Dørene åbnes kl. 9.00 til kaffe og morgenbrød. Alle teams bedes være klar senest til programmets begyndelse kl. 9.30.

Mere information kan fås hos generalsekretær Keld Dahlmann:
keld@danskoase.dk
31491194

Tilmelding

Deltagergebyr: 1500 kr. for et menighedsteam
(max. 10 personer).
Prisen dækker for forplejning og afvikling af netværksdagen.

MenighedsOase 2025

Tema: Lokal kirke - midt i samfundet

Om dagen

Netværksdagen i november har fokus på at være lokal kirke – midt i samfundet. At vi er menigheder, der ønsker at gøre en forskel for mennesker i vores nærområde, at mennesker møder Jesus og erfarer Guds kærlighed. Vi vil særligt arbejde med to spørgsmål:

  1. Hvordan fremmer vi samtalen om tro med mennesker, som gerne vil, men savner et sprog for at tale om tro?
  2. Hvordan engagerer vi menigheden i diakoni og indgår samarbejde med kommunen og andre aktører?

 

En del af formålet med dagen er, at menighedsnetværket får et bedre kendskab til hinanden og lærer af hinandens erfaringer med at være lokal kirke – midt i samfundet. Mange har allerede fundet nogle svar på ovennævnte spørgsmål og gjort erfaringer, som kan være til hjælp og inspiration for andre menigheder.

Derudover vil dagen byde på input fra to ledere, der med udgangspunkt i deres praksis kan inspirere og udfordre os i arbejdet med dagens tema:

Praktiske informationer

Hver menighed kan deltage med et team af maks. 10 personer. Alt efter menighedsordning og profil kan det være menighedsrådsmedlemmer, ansatte og frivillige medarbejdere. Det afgør menigheden selv.

Dørene åbnes kl. 09 til kaffe og morgenbrød. Alle teams bedes være klar senest til programmets begyndelse kl. 09.30.

Mere information kan fås hos generalsekretær, Keld Dahlmann, på keld@danskoase.dk eller 31491194.

Deltagergebyr: 1000 kr. for menighedsteam (maks. 10 personer) – det dækker udgifter til forplejning og program for dagen.

Online tilmelding åbner d. 20. juni.

Tilmelding til MenighedsOase 2025