Søg

Bliv indsamlingspartner på SommerOase 2026

Kære Oasevenner i Global mission – vil jeres organisation være vores indsamlingspartner på SommerOase 2026? Så er det nu, I skal sende os en ansøgning!

DanskOase foretager hvert år en større gaveindsamling under SommerOase, hvoraf halvdelen går til DanskOases arbejde i Danmark og den anden halvdel går til global mission gennem en indsamlingspartner. Partnerskabet som indsamlingspartner på SommerOase 2026 handler ikke kun om økonomisk støtte, men involverer ofte også, at I organiserer besøg, seminarer og netværk med partnerorganisationen under SommerOase.

Det skal jeres ansøgning indeholde

I ansøgningen skal I beskrive det projekt, I søger støtte til – inkl. baggrund, evt. link til hjemmeside – samt hvordan midlerne skal anvendes. Der forventes indsamlet omkring 500.000 kr., som deles ligeligt mellem indsamlingspartneren og DanskOase.

Det lægger vi vægt på i ansøgningen

Der vil i vores vurdering af ansøgningerne blive lagt vægt på, at:

  • personer med tilknytning til DanskOase er involveret i jeres organisation/projekt
  • ansøgeren lever op til ISOBROs etiske retningslinjer (læs dem her)
  • ansøgeren kan dokumentere erfaring med og kendskab til sit virkefelt
  • de indsamlede midler ikke går til jeres drift og administration, men fremmer et konkret projekt eller tiltag i jeres arbejde

Sådan sender du din ansøgning som indsamlingspartner

Spørgsmål og ansøgning sendes til konferencechef Steen Blay Steiner på steen@danskoase.dk eller tlf. 60 70 08 61.

Vi glæder os til at modtage jeres ansøgning!

Ansøgningsfrist

1. december 2025

Mere fra DanskOase

Find kommende konferencer, kurser og arrangementer.

Se taler, lovsang og optagelser fra bl.a. SommerOase.

Få nyt fra DanskOase direkte i din indbakke.