Hvorfor giver det mening ? - Bibelens syn på sex

Der er sex overalt i verden. Det er faktisk næsten ligegyldigt, hvor end vi vender og drejer os, så bliver vi konfronteret med og mindet om, at vi er seksuelle væsener. Vi skaber reklamer ud fra det, filmindustrien lukrerer på det. Musikken, kunsten, kulturen har det som omdrejningspunkt, relaterer til det, udnytter det, eller forholder sig i det mindste til det. Det er overalt.

Tekst af: Peter Thise

Og på en måde er det faktisk klart nok – også ud fra et bibelsk synspunkt. Vores seksualitet er en fuldstændig grundlæggende del af, hvem vi er som mennesker. Det er sådan, vi er skabt. 

Men historisk set har der været talløse holdninger til hvad sex er, og hvad formålet er. Et par af dem kunne skitseres således : nogle har set sex som en basal drift, som man blot skal handle på. Det kan sammenlignes lidt med behovet for mad eller behovet for søvn. Derfor ville det stå os frit for at tilfredsstille dette behov, når vi føler trang til det. 

Andre har forbundet sex med noget meget negativt – noget beskidt og fornedrende. At det er en del af menneskets lavere natur. Noget, som vi ikke må forveksle med det mere sande og rigtige : det rationelle og åndelige. 

Og i dag er der en stigende tendens til at se sex som noget, der kun handler om mig selv. Mine lyster, min selvrealisering - og det står mig frit for, hvordan jeg vil bruge det. Måske stifter jeg familie, men måske vælger jeg at forblive fri og ikke knytte varige bånd – det er op til den enkelte, hvordan man bruger det. 

What’s the story ?

Der har generelt været mange, der har placeret bibelens syn på sex et eller andet sted i nærheden af holdning nr. 2. Måske der endda også har været folk inden for kirken selv, der har tænkt det. At sex er noget lidt smudsigt, og noget vi helst ikke skal tale for meget om. Men Bibelens syn på sex er radikalt anderledes end alle de tre holdningers udsagn. Bibelen er overhovedet ikke hverken kropsforskrækket eller sexforskrækket, og den vil fortælle en helt anden historie. 

Men hvad er det for en fortælling, vi hører til ?

Skabt som mand og kvinde – som seksuelle væsener

Det allermest grundlæggende at slå fast er det nærmest selvindlysende faktum, at i Bibelen har seksualiteten sit udspring i skabelsen. Noget af det allerførste Bibelen begynder med er at slå fast, at det er Gud, der har skabt al materie og alt fysisk, og at han så, at det var godt ! ( 1. Mos. 1,31 ) 

Vi er skabt med kroppe som mand og kvinde. ( 1. Mos. 1,27 ), og biologisk hører vi sammen med hinanden. Det er simpelthen meningen, at vi skal være seksuelle. 

Og det er også noget, Bibelens forfattere bruger god tid på at lovprise i høje og ofte meget direkte vendinger. Hele Højsangen fx kan læses som ét langt kærlighedsdigt, hvor forfatteren flere steder bruger meget eksplicitte seksuelle billeder og metaforer for de to elskende, der beskrives i digtet. Som GT-forskeren Tremper Longman fx skriver om kap. 5,10-16 i Højsangen : „Der er ingen generte, skamfulde og mekaniske bevægelser under dynen. Tværtimod står de to foran hinanden, seksuelt ophidsede, ikke skamfulde, men fyldt af glæde over den andens seksualitet…“ 

Også Ordsprogenes Bog opfordrer ægtemanden til at lade sig mætte af sin hustrus elskov og blive beruset af deres seksuelle kærlighed. ( Ordsp. 5,18-19 )

Bibelen lovpriser den erotiske kærlighed mellem mand og kvinde, fordi den er en del af skabelsen.

Bliv frugtbare og talrige og opfyld jorden

At vi er skabt i Guds billede og skabt som seksuelle væsener betyder, at vores seksualitet også, til en vis grad, er med til at give indsigt i, hvordan Gud selv er ! 

Noget af hemmeligheden ligger i selve den orden, Gud laver for sit skaberværk : „Det er ikke godt for mennesket at være alene“ konkluderer han om Adam ( 1. Mos. 2,18 ), og derfor skaber han en partner til ham. De to kan komplementere hinanden og bistå hinanden i det arbejde, de nu skal til at være en del af : „bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden …“ ( 1. Mos. 1,28 )

Adam og Eva skal danne et fællesskab – de to skal leve i fællesskab med Gud, men det fællesskab skal blive større. De skal blive flere ! Derfor er sex ikke bare sex. Seksualitet handler om mere end bare den fysiske forening mellem mand og kvinde. Det peger også frem mod noget, og er et billede på noget, der er større end erotik og fysisk nydelse. Det er med til at fortælle om en Gud, der ønsker fællesskab med sit skaberværk. 

Dette går som en rød tråd gennem hele bibelen : at Gud vil være sammen med mennesker og have fællesskab med dem. Så meget, at han selv bliver kød og blod. Og målet for hele skabelsen har, helt fra begyndelsen, været det endelige og fuldstændige fællesskab mellem Gud og hans skaberværk. 

Sex er en del af ægteskabet

Første gang sex omtales eksplicit i Bibelen er i 1. Mosebog 2,21-24, hvor kvinden, som Gud har skabt mens Adam sov, føres hen til manden. Forskere tolker v. 24, hvor Adam udbryder : „nu er det ben af mine ben og kød af mit kød…“ som en jubelsang over den nøgne kvinde, Gud sætter foran ham. Adam udbryder et meget stort „Wow ! Får jeg virkelig lov at være sammen med hende ?“ Og forfatteren kæder umiddelbart derefter dette vers til : „Derfor forlader en mand sin far og sin mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød“ ( v.24 ) – Paulus citerer også dette vers i Efeserbrevet 5,31. Sex er, hele vejen gennem Bibelen, uløseligt forbundet med ægteskabet. Det er uklogt at have det ene uden det andet. 

Og det er det fordi sex og seksualitet ikke bare er fysisk – fordi det også handler om fællesskab og om at lære Gud at kende. Derfor er sex ikke først og fremmest tiltænkt som et middel til selvtilfredsstillelse. Det er ikke noget, der primært handler om mig og mine lyster. Det gør det også, men det er ikke det vigtigste.

1. Mos. 2,24 er et stærkt billede på det, der sker i et ægteskab : At en mand og en kvinde vokser så tæt sammen, at de nærmest bliver ét kød, én ny person. Man binder sig til hinanden, og så stærkt, at man mister noget af sin selvbestemmelse og selvstændighed. Retsligt, økonomisk, socialt giver man sig selv til hinanden i kærlighed – og det gør man også kropsligt og personligt. I ægteskabet tilhører ens krop nu ikke kun en selv, men også den anden. Sex er med til at stadfæste og effektuere den aftale, den pagt, man indgår med hinanden. En del af Bibelens seksualmoral er, at det er uklogt at forene sig og blive ét kødeligt med en person, hvis man ikke også er klar til at binde sig på de andre planer. Tim Keller udtrykker det således i bogen 'Det meningsfulde ægteskab' : „Bliv ikke fysisk nøgen og sårbar overfor den anden person uden at blive sårbar på enhver anden måde, før du har givet afkald på din frihed og bundet dig selv i ægteskabet.“ 

Ifølge Bibelen er sex først og fremmest en måde, hvorpå man lærer noget om det allermest intime fællesskab. Det handler om, at man binder sig fuldt og helt til et andet menneske i en livslang relation – fordi det er sådan Gud handler mod mennesker. 

Derfor er sex måske den stærkeste gudsskabte måde, hvorpå man kan give sig selv til et andet menneske. Den stærkeste måde, hvorpå to mennesker kan sige til hinanden : jeg tilhører dig og kun dig. 

Foreningen går langt dybere end bare på det fysiske plan, og derfor er pagten, ægteskabet, en nødvendig forudsætning for sex. Det er kun indenfor denne ramme, at der er et passende rum til den tryghed, intimitet og sårbarhed.

Ifølge Bibelen er enhver form for seksualakt tiltænkt som en forenende handling. C.S. Lewis sammenlignede sex uden ægteskab som at smage på maden uden at synke og fordøje den – det kan sagtens smage godt, men man går glip af den næring, der også er i maden. 

En bedre historie

I vores samfund bliver tankerne om at holde sex indenfor ægteskabet af mange betragtet som alt lige fra umuligt, urealistisk og fjollet til direkte skadeligt og usundt. Da den seksuelle revolution kom i 60’erne og vandt indpas i verden hen over de næste årtier, var den med til at sikre et markant skifte i, hvordan vi opfatter seksualitet, familie og identitet. Menneskers individualitet og frie valg kom i højere og højere grad til at være afgørende. 

Der kan være en tendens i samfundet i dag til at se seksualitet som en aktivitet og ikke som noget, der fortæller noget om, hvem vi er. Det bliver noget som vi engagerer os i, men ikke noget, som er en del af dem vi er. Der er ikke lighedstegn mellem 'hvem jeg er' og 'hvad jeg gør'. Det moderne menneske foretager valg i frihed. Uanset nærmest i hvilken retning friheden går. Vi vælger frit i forhold til job, uddannelse, livsstil og omgangskreds – og vi vælger også i højere og nemmere grad frit i fx familieforhold, kæresteforhold, forpligtelser og identitet.

Dating-app’en Tinder er et godt eksempel herpå. Her præsenteres brugerne, på baggrund af informationer hentet på deres Facebookprofil, for et utal af datingmuligheder. Brugeren får på sin telefon et billede og en kort beskrivelse af en anden bruger og skal herefter 'swipe' til højre, hvis man kan lide, hvad man ser, eller til venstre, hvis man ikke er interesseret. Når man har swipet i den ene eller anden retning, kommer næste datingmulighed op på skærmen med det samme.

At vi vælger frit ændrer tilsyneladende ikke på, at vi mennesker er og bliver relationelle væsener. Vi har behov for at knytte bånd til andre. Vi søger kontakt, vi søger tilknytning. Tænk bare på de sociale medier. Facebook, Snapchat, Instagram – sociale medier, der alle forsøger at forbinde os med hinanden, og som alle har en indbygget reaktions-funktion. Vi 'liker', deler, bruger et væld af forskellige emoticons for at vise vores venner ( og vores venners venner ) hvad vi tænker og oplever – oftest i et håb på en ny reaktion.

Vi er skabt som relationelle væsener ! Vi har behov for fællesskab og kontakt. Og det er her Bibelens historie om sex og fællesskab giver mening ind i vores samfund. 

Bibelens historie om sex handler ikke om at pointere, at sex udenfor ægteskabet er 'moralsk' forkert – langt fra. Det handler ikke om, at Gud er snerpet og snæversynet og ikke kan unde mennesker en smule fornøjelse. 

Det handler om, at Bibelens syn på sex, den historie Gud fortæller om mennesker som seksuelle væsener, er en bedre, mere frugtbar og langt mere holdbar fortælling end de øvrige fortællinger der findes om sex. Uanset om vi ser det som en drift, noget laverestående, beskidt og fornedrende eller som noget, der handler om min egen selvrealisering først og fremmest – eller et sted midt imellem – så har Bibelen en enestående bedre historie : sex er Guds gave til mennesker, der er med til at fortælle om, hvem han er og hvad han ønsker for os. Vi er skabt til at indgå i et fællesskab med Gud og hinanden, og den bedste måde vi gør det, er ved at afspejle den kærlighed og den trofasthed, han har overfor os. Derfor binder vi den seksuelle kærlighed sammen med det livslange ægteskab, der indgås mellem én mand og én kvinde. Ægteskabet og familien er den pagt, den forbindelse mennesker kan lave, som minder mest om den forbindelse og pagt, som Gud knytter til mennesker, til sin kirke. Dette gør vi for at blive formet i det liv, som Gud kalder os til at leve, og derved bygger vi fællesskaber og familier, der både beskytter og favner. 

Den historie skal vi med glæde bygge op i vores kirker. Samtidig med, at vi holder for øje, at vi lever i skyggen af syndefaldet, hvor tingene ofte mislykkes for os. Vores ægteskaber går i stykker, vi lever ikke op til forventningerne, vi kommer til at udnytte hinanden og reducere hinanden til blot at være en forlængelse af os selv, og vores længsler og drømme bliver ikke altid opfyldt. Og fordi vi også med vores seksualitet lever i spændingen mellem skabelsen og syndefaldet, bliver det afgørende, at vi også her forkynder, både i ord og gerninger, at Guds nåde, trøst og kærlighed står ved magt midt i vores fejl og midt i vores smerte. ♥

Til videre læsning : 

Tim og Kathy Keller : 'Det meningsfulde ægteskab'

Glynn Harrison : 'A better story – God, sex and human flourishing'

Stanley J. Grenz : 'Sexual Ethics : An Evangelical Perspective'

Peter Thise: