Menupunktet Presse henvender sig primært til journalister og andre nyhedsinteresserede. Ud over nedennævnte links kan du abonnere på DanskOases nyhedsbrev, som udsendes løbende pr. e-mail. Tilmeld dig her.
Presse kan før SommerOase kontakte DanskOases sekretariat på 8654 3600 og under SommerOase kan man ringe til SommerOases pressetelefon på 5051 6498.
Du er også altid velkommen til at henvende dig på: sekretariat(at)danskoase.dk.
Hvis du besøger SommerOase som journalist, bedes du henvende dig i receptionen ved ankomst, hvor du vil modtage en pressemappe med relevant information samt blive modtaget af en pressevært, som vil vise dig rundt.
God presseskik på SommerOase
Vi vil bede dig om at respektere vores deltageres ret til privatliv – også her på festivalen. Fordi det er en religiøs sammenhæng, er deltagelsen i sig selv en følsom situation for nogle - spørg derfor altid først, inden du interviewer, filmer eller tager billeder af enkeltpersoner. Det gælder især i forbindelse med situationer, der opfattes som private:
· Undlad at optage video/lyd eller close-up fotos i området med bøn forrest i mødeteltene, det er ikke et ”offentligt rum”.
· Undlad at optage lyd/video af enkeltpersoner under bøn og lovsang i mødeteltene.
· Hvis du ønsker at vise en bestemt person i en af disse situationer, kan du selvfølgelig få tilladelse fra personen først.
· Du må gerne interviewe og filme deltagere på pladsen, hvis du har fortalt hvor du kommer fra, og har fået lov af deltagerne.







