På PåskeOase har vi deltagere fra 14 til 22 år, og KonfiOase afholdes samtidig på lejren. Det er et bredt aldersspektrum - og vi oplever, at der er stor forskel på ens virkelighed, alt efter om man skal konfirmeres, går i 8.-10. klasse eller er i gang med en uddannelse eller et job.
For at vi kan målrette indholdet, afholder vi undervisningen i et konfi-, et teen- og et ungespor. På sporene stræber vi efter at ramme den enkeltes virkelighed med undervisning og forkyndelse.
På lejren laver vi gode rammer for fællesskabet - på tværs. En kæmpe værdi er, at vi vandrer sammen - og lærer af hinanden. Hér er der plads til alle - uanset alder!
Konfirmanderne kører deres eget program meget af lejren, og man kan kun deltage her, hvis man er tilmeldt KonfiOase-lejrene. Sporansvarlige er KonfiOase-lederne; Simon Højland og Therese Kongsgaard.
Læs mere på KonfiOase.dk
På Teensporet forholder vi os til livet som en Jesu discipel, med udgangspunkt i årets tema. Formen og indholdet er kodet til at have relevans for teenagere i Danmark, så budskabet fra påsken giver mening i dit liv.
Sporansvarlige er TeenOases teenkonsulent, Anders Haldrup.
Hér prøver vi at forholde os til lejrens tema med udgangspunkt i det studie- og/eller arbejdsliv, vi lever til hverdag. Vi vil gerne styrke dig til at tage de næste skridt i din trosvandring. Det sætter vi fokus på igennem undervisning og samtale - med Bibelen og Gud.
Sporansvarlige for ungesporet er UngeOases ungekonsulent, Simon Nøddebo Balle.
Har du brug for hjælp til Teensporet. Så er det mig du skal ha fat i.
Har du brug for hjælp til Ungesporet. Så er det mig du skal ha fat i.
...TeenOase og UngeOase - to afdelinger af Børne- og UngdomsOase (BUO). BUO er en landsdækkende selvstændig børne- og ungdomsorganisation, der arbejder for at børn og unge kan lære noget om kristne livsværdier samt få fede og meningsfyldte oplevelser i deres hverdag. Læs mere